Årets edderkop i Europa 2010
Korsedderkoppen – Araneus diadematus Clerck, 1757
Korsedderkoppen er blandt de mest velkendte af alle edderkopper. Som udtryk for dette resulterede en søgning på www.google.dk den 25. nov. 2009 i ikke mindre end 21.800 hits på det danske navn korsedderkop, og 51.600 hits på artens latinske navn Araneus diadematus. Slægtsnavnet Araneus betyder slet og ret edderkop på latin, mens artsnavnet diadematus betyder ”dekoreret med diadem”. Et diadem er egentlig et ”hovedsmykke” eller ”pandebånd”; alligevel henviser navnet til det korsformede mønster på bagkroppen.
Korsedderkoppen tilhører familien af hjulspindere (Araneidae). Denne har ca. 3000 arter spredt over hele verden; af disse findes ca. 50 i Mellemeuropa. Disse omfatter mellemstore til store arter (hunnerne 10-18 mm, hannerne 5-9 mm) med tornede ben. Med deres kompakte krop og kraftige, korte ben er de som voksne ikke særlig mobile, men må finde et passende sted at bygge deres fangstnet hvor de nu en gang befinder sig. Nettet er det typiske hjulspind med kraftige radiære silketråde, som bærer en spiral af klæbende tråde der fastholder byttet. Andre kendte arter inden for familien er kvadratedderkoppenAraneus quadratus, marmoreret hjulspinder Araneus marmoreus, og bolværksedderkoppen Larinioides sclopetarius.
Korsedderkoppen kan kendes fra de øvrige hjulspindere på den korslignende tegning på bagkroppen. Mønstret består egentlig af flere mere eller mindre sammenhængende hvide pletter, som tilsammer danner et kors. Tegningen opstår fordi dyrets ydre skelet (kutikulaen, dvs den tynde ydre hinde omkring bagkroppen) for det meste er mørkfarvet men klar og gennemsigtig netop i det korsformede mønster. Derved skinner de hvide guanin-krystaller, som dækker edderkoppens indre organer under kutikulaen, igennem. Disse guanin-krystaller er egentlig edderkoppens ekskretionsprodukter, men en del af det benyttes altså til at skabe dyrets farvetegning. Den ydre farvede hinde omkring bagkroppen har normalt en bladformet tegning som smalner til mod bagkropsspidsen. Hos korsedderkoppen er bagkroppen bredest i den forreste tredjedel med et par tydeligt afsatte ”skuldre”. Herved adskiller den sig fra de ovennævnte slægtninge, hos hvem bagkroppen er bredest på midten og derfor fremtræder mere afrundet.
Korsedderkoppens farve er meget varierende fra gullig over rød til mørkere brune farvetoner. Hannerne når en kropslængde på 5-10 mm, hunnerne 12-17 mm. Den bygger normalt sit hjulspind tæt ved jorden eller mellem lavthængende grene på buske og træer. Korsedderkoppen tilbringer meget af tiden i spindets centrum, hvor den venter på bytte, men den kan også skjule sig under bladene af en af de grene nettet er fæstet til. Skjulestedet (”retræten”) kan være spundet sammen af silketråde, men i modsætning til flere af dens slægtninge forer korsedderkoppen ikke retræten med silke.
Hjulspindet er den bedst undersøgte type edderkoppespind. Gennem denne konstruktion opnår edderkoppen et stort fangstareal med et meget lille silkeforbrug. Spindet kan udspændes med meget få kontaktpunkter i omgivelserne, hvorfor det kan anbringes næsten alle steder blot der er nogle få faste strukturer. Det kan desuden udspændes nærmest i ”fri luft” og udnytte de flyvende insekters ”trafikårer”. Når et insekt går i nettet, sendes signaler via radiærtrådene til spindets centrum (eller til retræten); disse signaler fortæller edderkoppen hvor i spindet byttet befinder sig. Edderkoppen bevæger sig selv på de radiære tråde og undgår derved konakt med spindets klæbetråde. Hjulspinderne fornyr deres spind en gang om dagen; resterne af det gamle spind pilles ned og fortæres, så silkens proteinstoffer genanvendes, inden det nye spind dannes.
Spindet består af flere typer silke, dannet fra forskellige silkekirtler i dyrets bagkrop. Andre typer silke benyttes fx til dannelsen af ægsækken, der omgiver og beskytter ægklumpen. I september-oktober lægger hunnen en enkelt klump æg (ofte 4-500 æg) og pakker den ind i flere lag silke, hvoraf det yderste er en karakteristisk gullig og ulden silke. Æggene overvintrer og ungerne klækker fra ægsækken i maj måned det følgende forår. I Mellem- og Sydeuropa udvikler de sig til voksne edderkopper i løbet af en enkelt sommer, men under danske forhold tager udviklingen to år. Ungerne overvintrer anden gang som halvstore unger og bliver kønsmodne i juli-august det efterfølgende år. Hannerne dør kort efter parringerne er overstået, mens hunnerne bruger efteråret på at udvikle det store antal æg. Hunnerne dør få dage efter æggene er lagt.
Korsedderkoppen forekommer i flere typer habitater, mest i skovkanter og haver. Der er derfor rige muligheder for at støde på dem og opleve dyrene selv og deres spind, der af mange betragtes som et af naturens mesterværker. Tænk så også på, hvor mange insekter edderkopperne fortærer og derved bidrager til opretholdelse af naturens balance samt til en naturlig bekæmpelse af skadelige insekter.
Christoph Hörweg & Søren Toft
Kontakt Danmark
Prof. Søren Toft, Biologisk Institut, Aarhus Universitet, Bygn 1540, 8000 Århus C;
soeren.toft(a)biology.au.dk
