Årets edderkop i Europa 2008
Husedderkopperne – Tegenaria spp.
Hvem kender dem ikke – disse store, mørke og hårede edderkopper, man ofte finder i vaskekummen eller badekarret, og som fremkalder så stærke reaktioner hos mange mennesker? I de fleste tilfælde drejer det sig om husedderkopper, og de er hverken giftige eller på anden måde farlige. Alligevel bliver de hyppigt ofre for den mangel på gensidig forståelse, som uberettiget præger vor sameksistens med mange af de dyrearter, som føler sig tiltrukket af de menneskeskabte habitater.
Husedderkopperne af slægten Tegenaria er blevet valgt til årets edderkop i 2008. Gennem dette valg ønsker juryen af arachnologer fra de fleste europæiske lande som foretog udpegningen, at sætte fokus på den irrationelle frygt mange mennesker har over for de otte-benede dyr. De ønsker at fremme forståelsen og interessen for denne særlige del af den natur, som omgiver os. Det er tredje gang en Årets Edderkop er blevet udpeget på fuldt europæisk plan, og det er første gang valget ikke gælder en enkelt art, men alle arterne i en slægt af edderkopper. Dette skyldes at der findes mange arter af husedderkopper, og at det varierer meget fra land til land, hvilke arter der er de almindeligste og derfor opfattes som “husedderkoppen”. Også i Danmark findes flere arter, hvoraf i hvert fald to er meget almindelige og i lige høj grad kan gøre krav på navnet.
Omkring 70 af de i hele verden 130 kendte arter af Tegenaria findes i Europa. Nogle kan også findes udendørs, hvor de spinder deres net under sten, mellem trærødder eller i tæt vegetation. Men det er i bebyggede områder og i særdeleshed indendørs i huse, skure og stalde, at de forekommer med størst hyppighed.
Huseddekopperne bygger et tæppelignende net, som oftest i et hjørne eller bag et skab. I hjørnet samler tæppet sig i en tragtlignende retræte, hvor dyret vil søge ned hvis den bliver forstyrret. Det er også husedderkoppernes spind man finder når man kikker bag billederne på væggen. Dyrene sidder det meste af deres tid fuldstændig stille og venter tålmodigt på at et bytte skal falde i spindet.
Hvis et insekt eller en bænkebider lander på tæppespindet, opdager edderkoppen det via vibrationer der forplanter sig gennem spindets tråde. Lynhurtigt farer edderkoppen frem og bider byttet og indsprøjter herunder sin gift i det. Små byttedyr bæres straks tilbage til retræten hvor de bliver spist. Hvis byttet er stort og aktivt forsøger at kæmpe sig fri, vil edderkoppen trække sig tilbage til sin retræte og vente på at giften har gjort sin virkning; eventuelt vil den gentage sine hurtige angreb men mellem disse altid holde sig i sikker afstand. Når byttedyret er dødt, vil det ligeledes blive transporteret til retræten, hvor huseddekoppen kan fortære i det i sikkerhed.
Nogle af huseddekoppearterne kan være imponerende langbenede. Det gælder herjemme arten stor husedderkop (Tegenaria atrica) hvis hanner kan have et “ben-fang” på op mod 10 cm. Alligevel er der ingen grund til at være bange for dem. Nogle forskere har ladet sig bide af husedderkopper, men selv om de er i stand til at biden gennem huden, har det ikke haft nogen mærkbar effekt. Man føler blot et lille prik som et nålestik. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at selv disse eksperter har svært ved at få husedderkopperne til at bide i det hele taget. Man kan derfor roligt fjerne en huseddekop fra badekarret, selv med hænderne, og sætte den fri udenfor. Men man kan også fange den i et glas, så er der mindre risiko for at edderkoppen bliver beskadiget under flytningen. Trods navnet har huseddekopperne det ikke godt i vore stuer; der er for tørt, og der er for lidt føde til dem. Derfor gør man dem faktisk en tjeneste ved at sætte dem ud.
I Danmark har vi to særdeles almindelige arter af husedderkopper: den lille husedderkop (Tegenaria domestica) og den store edderkop (Tegenaria atrica). Den lille huseddekops spind ser man i stort antal i stalde og andre udhuse som ikke rengøres regelmæssigt. Den er dog også almindelig i almindelige beboelseshuse. Den store husedderkop var tidligere ikke så almindelig, men den er taget til i hyppighed over de seneste 50 år og er specielt almindelig i nyere huse. En tredje, mindre almindelig art, rustrød husedderkop (Tegenaria ferruginea), forkommer særligt i fugtige uopvarmede bygninger. Den er karakteristisk ved sin røde midterstribe på bagkroppens overside. Endelig er en ny art (Tegenaria agrestis) kommet til landet inden for de seneste år. Den har længe bredt sig nordpå i Europa samt de britiske øer, og det var derfor ventet at den også ville komme til Danmark. Den blev første gang fundet i 2003 men er allerede nu kendt både fra Jylland, Fyn og Sjælland.
Peter Jäger & Sören Toft
