Årets edderkop i Europa 2020
Stor rovedderkop – Dolomedes fimbriatus (Clerck, 1757)
Den store rovedderkop, Dolomedes fimbriatus (Clerck, 1757), tilhører familien af rovedderkopper (Pisauridae), af hvilke der verden over er kendt 356 arter. I Europa forekommer syv arter. Slægten Dolomedes er i Europa og Danmark repræsenteret ved to arter: D. fimbriatus og D. plantarius (Clerck, 1757). D. fimbriatus er kendt fra det meste af Danmark, undtagen Vestjylland og Thy.
Den store rovedderkop har en palæarktisk udbredelse. I Central-Europa forekommer den mest i lavlandet op til 800 m over havets overflade; rekorden er fra Østrig med 1250 m o.h.o. Nogle steder kan arten være ganske hyppig. Generelt er den dog blevet sjældnere, da dens foretrukne habitater (tørvemoser og mindre skovsøer) er tørret ud eller groet til. D. fimbriatus bliver dog endnu ikke anset for truet (rødliste 2019: kategori LC = livskraftige populationer). Muligvis kan klimaforandringerne i fremtiden gøre dem mere truede.
Med en kropslængde på 15-22 mm hos hunner og 10-13 mm hos hanner er den store rovedderkop blandt de største hjemmehørende arter af edderkopper. Kroppen er kraftig og kompakt. Grundfarven er gulbrun til sortbrun (ungerne grønlige med rødbrun tegning på dorsalsiden). Langs begge kroppens sider løber en lys stribe hele vejen fra forrest på hovedet til bagest på bagkroppen. Disse kan dog i sjældne tilfælde mangle.
Den store rovedderkop har intet fangstnet men overmander sit byte ved et pludseligt angreb. Den bor langs kanten af stillestående (eller langsomt flydende) ferskvande, mest småsøer og moser, gerne omgivet af skov. Her sidder den ofte på lur med bagbenene på bredden eller på en plante og med forbenene hvilende på vandoverfladen og venter på vandinsekter, haletudser eller små fisk. Hele kroppen hviler på vandoverfladen takket være vandets overfladespænding og et tykt lag hår på undersiden. Den bevæger sig adræt på vandoverfladen og kan også dykke ned i vandet, fx for at fange et bytte eller slippe fra en fjende. Under dykningen dannes en luftboble omkring kroppen, så edderkoppen er tør, når den igen kommer op til overfladen.
Parringen foregår i maj-juni. Fra slutningen af juni kan man se hunner, som bærer på den store (ca. 1 cm i diameter) ægsæk med op til 1000 æg. Hunnen bærer ægsækken i munddelene (ikke hæftet til spindevorterne som hos jagtedderkopperne!). Kort før ungerne forlader ægsækken, hænges denne op i et såkaldt ammespind, som dannes i søbredsvegetationen. Her vogter hun de nyklækkede unger i en periode, inden de spredes i omgivelserne. Hunnen kan evt. senere lave endnu en ægsæk, men den vil så være mindre og med færre æg. Ungeudviklingen tager to år: ungerne overvintrer første gang i et tidligt stadie og anden gang som subadulte, dvs de har kun et enkelt hudskifte tilbage, inden de bliver voksne tidligt i maj måned. Unge individer kan derfor findes i hele den aktive periode (fra marts/april til oktober/november), voksne hunner fra maj til august/september, mens voksne hanner kun ses i maj til juni/juli.
I Mellemeuropa (samt nogle få steder i Danmark, specielt Nordøst-Sjælland) findes endnu en art, Dolomedes plantarius, som ligner D. fimbriatus af udseende (dog ofte uden de lyse striber langs siderne) og størrelse (hanner 10-16 mm, hunner 13-20 mm). Den forekommer også i samme typer habitat, men synes dog at foretrække lidt større søer og moser. Den færdes endnu mere på vandfladerne og kræver åbne solbeskinnede bredder for at kunne formere sig. Voksne hunner af arten forekommer fra april til september, men er overalt sjælden. De to arter kan kun skelnes med sikkerhed ved at se på kønsorganerne i mikroskop. D. plantarius anses for truet i Danmark (rødliste 2019: kategori VU = sårbar).
Hvorfor er den store rovedderkop valgt til Årets Edderkop i Europa?
Den store rovedderkop er en ”ikonisk” art ikke blot på grund af sin størrelse (Danmarks største hjemmehørende edderkop) og markante udseende, men også i kraft af dens bemærkelsesværdige tilpasninger til livet på vandoverfladerne. Dens habitat er i stigende grad truet af udtørring og “udvikling” af vådområder. I Danmark er den væsentligste trussel nok den stigende tilgroning af moser.
Med udnævnelsen af Årets Edderkop ønsker vi ikke blot at kaste lys på en interessant men ikke særlig “populær” dyregruppe, men også at gøre opmærksom på truslerne mod dyrenes naturlige levesteder. Vi vil også gerne opmuntre alle til at bidrage til kendskabet til arternes udbredelse; man kan indsende fotos og anden information (lokalitet, dato, antal, køn mv) til Naturbasen (www.fugleognatur.dk). Vi ønsker alle held med at opleve den store rovedderkop i 2020!
Årets Edderkop i Europa vælges af 83 arachnologer fra 26 europæiske lande. Valget koordineres af Naturhistorisk Museum i Wien i samarbejde med det tyske Arachnologische Gesellschaft (AraGes) og European Society of Arachnology (ESA).
Christoph Hörweg & Søren Toft
