www.fugleognatur.dk<\/a>). Den mangler tilsyneladende helt i Vestjylland, Thy og Vendsyssel.
\nVerden over findes tre sl\u00e6gter af familien Atypidae med i alt 49 arter. De tre mellemeurop\u00e6iske arter er (stigende i st\u00f8rrelse): Atypus muralis, Atypus piceus og Atypus affinis. Sidstn\u00e6vnte er n\u00e6sten overalt i Europa den almindeligste art og hos os den eneste. Kun i \u00d8strig synes den at v\u00e6re mindre hyppig end de \u00f8vrige. Alle arterne er r\u00f8dlistede i de fleste europ\u00e6iske lande som mere eller mindre truede. I Danmark er den kategoriseret som \u201dn\u00e6sten truet\u201d (NT). Dette kan begrundes med at den fortsat findes p\u00e5 et ganske stort antal lokaliteter, men p\u00e5 mange af disse er den truet af tilgroning. P\u00e5 grund af dyrets ringe spredningsevne er lokaliteterne indbyrdes isolerede, s\u00e5 hvis en bestand et sted udd\u00f8r, vil der ikke blive genetableret en ny, selv hvis forholdene skulle v\u00e6re i orden.<\/p>\nFugleedderkoppen forekommer i sol\u00e5bne, varme (xerotherme) biotoper, dvs t\u00f8rre, sandede steder, helst p\u00e5 sydvendte skr\u00e5ninger. I Danmark er den temmelig udbredt p\u00e5 hedebakker i Midt- og \u00d8stjylland (S\u00f8h\u00f8jlandet) samt Bornholm, samt spredt p\u00e5 kystskr\u00e6nter i Jylland og p\u00e5 \u00f8erne (Helgen\u00e6s, Sams\u00f8, R\u00f8sn\u00e6s, M\u00f8n m. fl.). L\u00e6ngere sydp\u00e5 kan den ogs\u00e5 findes i \u00e5bne skove. De forekommer kun i lavlandet (op til 600 m.o.h.).
\nKropsl\u00e6ngden (fraregnet de meget store k\u00e6ber) hos hannerne er 7-10 mm og hos hunnerne 10-15 mm. Hannernes farve er for det meste dybt sort, mens hunnerne er m\u00f8rkebrune og ungerne endnu lysere. De lange bageste spindevorter er delt i 3 led. Man kan kende A. affinis<\/em> fra de \u00f8vrige arter p\u00e5 disse spindevorter, idet A. muralis<\/em> har 4-leddede spindevorter, mens A. piceus<\/em> har en ufarvet ring p\u00e5 det yderste led som f\u00e5r det til at se ud som om den ogs\u00e5 har 4 led.<\/p>\nDyrene lever i 10-30 cm lange underjordiske r\u00f8r, som de selv graver og bekl\u00e6der med silke. R\u00f8ret forts\u00e6tter over jorden i et ca. 10 cm langt og 1 cm bredt cigar-lignende r\u00f8r, som er lukket i enden. Dette overjordiske fangst-r\u00f8r er kamoufleret med jordpartikler og planterester fra omgivelserne, hvilket kan g\u00f8re det meget vanskeligt at finde. Edderkoppen lever inden i det helt lukkede r\u00f8r og venter p\u00e5 at insekter skal vandre over den overjordiske del. De fanges ved at edderkoppen bider dem gennem silker\u00f8ret med sine meget lange giftkl\u00f8er og tr\u00e6kker dem ind til sig i r\u00f8ret. Dette repareres herefter. Bytterne udg\u00f8res typisk af biller, myrer, b\u00e6nkebidere, skolopendre og evt tusindben.<\/p>\n
Hannerne kan ses i parringss\u00e6sonen som ligger i det sene efter\u00e5r (september \u2013 november). Hos A. piceus<\/em> ligger parringstiden derimod i for\u00e5ret (maj \u2013 juni). De l\u00f8ber da rundt p\u00e5 jordoverfladen for at finde hunnernes spind. Parringen foreg\u00e5r under jorden i hunnens rede, hvor hun ogs\u00e5 efterf\u00f8lgende l\u00e6gger sine \u00e6g, som spindes ind i en silkekokon. Ungerne kl\u00e6kker af \u00e6ggene i efter\u00e5ret, men bliver i reden vinteren over. P\u00e5 varme dage i marts-april spreder de sig ved \u201dflyvende sommer\u201d, men n\u00e5r dog ikke ret langt v\u00e6k. De er flere \u00e5r om at blive voksne og lever alt i alt i 8-10 \u00e5r.<\/p>\nHunnernes spind kan findes gennem hele s\u00e6sonen, mens hannerne som n\u00e6vnt kan ses p\u00e5 overfladen i det sene efter\u00e5r. Det skal indr\u00f8mmes at det ikke er nemt at komme til at se \u00e5rets europ\u00e6iske edderkop, fugleedderkoppen, men er man ih\u00e6rdig og har heldet med sig, er det en oplevelse ud over det s\u00e6dvanlige. Emil Nielsen skriver i sin bog \u201dDe danske edderkoppers biologi\u201d fra 1928 at \u201ddet m\u00e5 gl\u00e6de enhver ven af den danske fauna, at edderkopper med en s\u00e5 egenartet levem\u00e5de hos os finder deres nordgr\u00e6nse og er repr\u00e6senteret ved en art\u201d og slutter sin beskrivelse med ordene: \u201det lille dyrs livshistorie kan vanskeligt v\u00e6re mere interessant\u201d. S\u00e5 der er al mulig grund til at ops\u00f8ge den og studere den n\u00e6rmere. Heldigvis kan den fortsat findes p\u00e5 mange lokaliteter i landet.<\/p>\n
Hold \u00f8jnene \u00e5bne n\u00e6ste gang du bes\u00f8ger en hule: grotteedderkoppen kan v\u00e6re i n\u00e6rheden!<\/p>\n
Christoph H\u00f6rweg och S\u00f8ren Toft<\/p>\n
Kontakt Danmark<\/h4>\n
S\u00f8ren Toft, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Ny Munkegade 116, DK-8000 Aarhus C.
\ne-mail: soeren.toftbiology.au.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
\u00c5rets edderkop i Europa 2013<\/p>\n
Fugleedderkoppen \u2013 Atypus affinis<\/em> Eichwald, 1830<\/p>\nI Danmark lever en enkelt art af fugleedderkopperne (Mygalomorphae). P\u00e5 latin hedder den Atypus affinis<\/em>, p\u00e5 dansk bliver den kaldt nordlig fugleedderkop eller tapets\u00e9r-edderkoppen.<\/p>\n…<\/span><\/p>\nRead more ›<\/a><\/div>\n<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[97],"tags":[],"class_list":["post-1816","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-spider_of_the_year_2013"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1816","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1816"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1816\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1817,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1816\/revisions\/1817"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1816"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1816"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1816"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}