Grotteeddekoppen \u2013 Meta menardi<\/em> (Latreille, 1804)<\/p>\n \u00c5rets edderkop i Europa 2012 tilh\u00f8rer familien Tetragnathidae, p\u00e5 dansk kendt som hulhjulspindere;\u00a0 det danske familienavn hentyder til spindets \u00e5bne centrum (se nedenfor). Grotteedderkoppen er \u00e9n af ialt 955 arter af hulhjulspindere, som beskrevet fra hele verden. I Europa findes 29 arter, i Danmark 14.<\/p>\n Grotteedderkoppen er geografisk vidt udbredt. Den forekommer i underjordiske huler over hele den pal\u00e6arktiske region (dvs Europa og Sibirien) med undtagelse af Japan. I Mellemeuropa findes den fortrinsvis i bjergene; den er s\u00e6rlig almindelig i Alpernes karstomr\u00e5der. Den lever i huler, k\u00e6ldre, mineskakter og lignende steder, hvor der er en konstant temperatur p\u00e5 over 7 \u00b0C og hverken er for t\u00f8rt eller for fugtigt. I Danmark er den s\u00e6rlig almindelig i grotterne p\u00e5 Bornholm, men er ogs\u00e5 kendt fra lokaliteter p\u00e5 Sj\u00e6lland og Jylland. Her er den bl.a. fundet i gravh\u00f8je og j\u00e6ttestuer, s\u00e5 den kan muligvis v\u00e6re langt hyppigere og mere udbredt end vi kender til.<\/p>\n Hannens kropsl\u00e6ngde er 11-13 mm og hunnens 14-17 mm. Den er ret m\u00f8rk i farven; forkroppen er r\u00f8dbrun, bagkroppen brun; begge med sorte tegninger, som regel i form af to sorte pletter. Benene er brune med sorte ringe. Grotteedderkoppen kan evt forveksles med skyggehjulspinderen Metellina merianae<\/i> (Scopoli, 1763) men denne er mindre og mere gr\u00e5lig i farven. Alligevel bygger den st\u00f8rre spind (med flere radier og spiraltr\u00e5de) og kan derfor inkludere st\u00f8rre insekter i menuen. En tredje art, Meta bourneti<\/i> Simon, 1922, er af samme st\u00f8rrelse som Meta menardi<\/i> og af samme farve, men findes ikke i Danmark.<\/p>\n Udover disse arter huser underjordiske huler adskillige andre edderkoppearter. De fleste af disse er dog meget mindre end Meta<\/i>-arterne og kan ikke forveksles med disse. Mange af dem har udpr\u00e6gede tilpasninger til huleliv, fx er \u00f8jnene reducerede og de mangler farver. Dette g\u00e6lder is\u00e6r dyr der lever s\u00e5 langt inde i hulerne at de aldrig oplever dagslys. Grotteedderkoppen findes kun i hulegange n\u00e6r \u00e5bningerne og har ingen tilpasninger til liv i m\u00f8rke.<\/p>\n Parringen finder sted tidligt p\u00e5 sommeren. I juli-august danner hunnen en \u00e6gs\u00e6k med 200-300 \u00e6g. Den er 2-3 i diameter og h\u00e6nger i en kraftig silketr\u00e5d. Hunnen vogter over \u00e6gs\u00e6kken i 2-3 m\u00e5neder indtil hun d\u00f8r. Ungerne udvikler sig inden i \u00e6gs\u00e6kken gennem sensommer og de tidlige efter\u00e5rsm\u00e5neder, hvor man kan se dem som sm\u00e5 sorte pletter gennem \u00e6gs\u00e6kkens silkelag, men de forlader ikke denne f\u00f8r til for\u00e5ret. De sm\u00e5 unger s\u00f8ger mod hulens udgang hvor de opholder sig i op til et par uger. Nogle spreder sig til andre hulesystemer, andre bliver hvor de blev f\u00f8dt. Grotteedderkoppen kan blive 2-3 \u00e5r gammel.<\/p>\n Grotteedderkoppens spind er et hjulspind p\u00e5 kun 20-30 cm i diameter. Den tilh\u00f8rer dog ikke som korsedderkoppen den familie som kaldes hjulspindere (Araneidae), men den har samme type spind. Som de andre medlemmer af Tetragnathidae familien har spindet et “\u00e5bent” centrum, dvs uden silketr\u00e5de. Spindet bruges dog kun i begr\u00e6nset omfang til fangst af bytte. Meta menardi<\/i>lever af b\u00e6nkebidere, biller, skolopendre, tusindben, overvintrende sommerfugle og natsv\u00e6rmere samt mange andre sm\u00e5dyr; de kan endog tage snegle hvilket er us\u00e6dvanligt blandt edderkopper. Byttedyrene h\u00e6nges typisk op i silketr\u00e5de i spindet. At kunne jage uden brug af spindet kan ses som grotteedderkoppens tilpasning til et liv i huler, hvor der kun er f\u00e5 flyvende insekter. De mulige byttedyr kravler p\u00e5 klippev\u00e6ggen.<\/p>\n I kraft af sin st\u00f8rrelse er grotteedderkoppen et af de mest markante huledyr i den tempererede zone. Den er derfor samtidig udn\u00e6vnt til \u00c5ret huledyr 2012 af den tyske forening for huleforskere (se http:\/\/www.hoehlentier.de). Den samtidige udn\u00e6vnelse som \u00c5rets huledyr og \u00c5rets edderkop er resultat af samarbejde (og overlap) mellem huleforskere (speleologer) og edderkoppeforskere (arachnologer). Ekspertise indenfor begge felter er n\u00f8dvendig for at vi kan l\u00e6re mere om de mange bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige arter som lever i de underjordiske huler (se ogs\u00e5 cave animal of the year<\/a>).<\/p>\n Hold \u00f8jnene \u00e5bne n\u00e6ste gang du bes\u00f8ger en hule: grotteedderkoppen kan v\u00e6re i n\u00e6rheden!<\/p>\n Christoph H\u00f6rweg &\u00a0S\u00f8ren Toft<\/p>\n Lektor S\u00f8ren Toft, Biologisk Institut, Aarhus Universitet, Bygn. 1540, 8000 \u00c5rhus C \u00c5rets edderkop i Europa 2012<\/p>\n Grotteeddekoppen \u2013 Meta menardi<\/em> (Latreille, 1804)<\/p>\n \u00c5rets edderkop i Europa 2012 tilh\u00f8rer familien Tetragnathidae, p\u00e5 dansk kendt som hulhjulspindere;\u00a0 det danske familienavn hentyder til spindets \u00e5bne centrum (se nedenfor). Grotteedderkoppen er \u00e9n af ialt 955 arter af hulhjulspindere,<\/p>\n …<\/span><\/p>\nKontakt Danmark<\/h4>\n
\ne-mail: soeren.toftbiology.au.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"