{"id":1881,"date":"2015-11-02T14:05:42","date_gmt":"2015-11-02T13:05:42","guid":{"rendered":"http:\/\/www.european-arachnology.org\/wdp\/?p=1881"},"modified":"2015-11-02T16:03:19","modified_gmt":"2015-11-02T15:03:19","slug":"spider-of-the-year-2011-dk","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/?p=1881","title":{"rendered":"Spider of the year 2011 \u2013 DK"},"content":{"rendered":"<h4>\u00c5rets edderkop i Europa 2011<\/h4>\n<p>Labyrintedderkoppen \u2013 <em>Agelena labyrinthica<\/em> (Clerck, 1757)<\/p>\n<p>Sl\u00e6gten <i>Tegenaria<\/i> (husedderkopperne) blev i 2008 k\u00e5ret til \u00c5rets Edderkop i Europa (European Spider of the year 2008). Nu er turen kommet til endnu en art af samme familie, nemlig labyrintedderkoppen <i>Agelena labyrinthica<\/i>, der er valgt til \u00c5rets Edderkop i Europa for 2011. Labyrintedderkoppen er en ud af ca. 1100 arter af tragtspindere (familien Agelenidae) i verden. I Europa findes omkring 180 arter og i Danmark blot 6 arter.<\/p>\n<p>En vigtig karakter for alle familiens arter i forhold til andre edderkopper er, at det bageste par spindevorter er to-leddede og forl\u00e6ngede. Hos labyrintedderkoppen er de st\u00e6rkt forl\u00e6ngede \u2013 med det ydre led n\u00e6sten dobbelt s\u00e5 langt som det basale led. For edderkoppen\u00f8rder kendetegnes familien yderligere ved at fodleddet (tarsus) p\u00e5 det forreste benpar har mindst 4 fine sanseh\u00e5r (s\u00e5kaldte trichobothrier) p\u00e5 oversiden. Af st\u00f8rrelse ligger labyrintedderkoppen i den h\u00f8je ende blandt de danske edderkopper: hannerne 8-12 mm, hunnerne 10-14 mm i kropsl\u00e6ngde. Cephalothorax (der best\u00e5r af hoved og forkrop som er vokset sammen) er gul-brun og med to brede l\u00e6ngdestriber som indsn\u00e6vres fortil. Abdomens (bagkroppens) grundfarve er gr\u00e5-brun; et l\u00e6ngdeg\u00e5ende gr\u00e5t b\u00e5nd med skr\u00e5 hvide sidelinjer danner et sildebensm\u00f8nster p\u00e5 oversiden. Voksne individer findes typisk i juli og august.<\/p>\n<p>Labyrintedderkoppen lever p\u00e5 t\u00f8rre, solrige steder. Sydligere i Europa kan den ogs\u00e5 findes i skove og skovkanter, men i Danmark udelukkende i habitater med lav vegetation og sparsom buskbevoksning, dvs p\u00e5 heder og ikke for kraftigt gr\u00e6ssede \u00e5bne omr\u00e5der. Den er almindelig og udbredt i Midteuropa, men forekommer mere pletvis i Danmark. Der findes \u00e6ldre fund fra Nordsj\u00e6lland, men i nyere tid er den kun fundet i Jylland samt p\u00e5 Fyn og Bornholm.<\/p>\n<p>Labyrintedderkoppen bygger det typiske tragtnet udsp\u00e6ndt mellem gr\u00e6s og anden vegetation; s\u00e6dvanligvis er det anbragt t\u00e6t over jorden, sj\u00e6ldnere op til en meter oppe i en busk. Spindet best\u00e5r af et stort t\u00e6pppe som l\u00f8ber ned i en r\u00f8rformet tragt i den ene ende; her har edderkoppen sin retr\u00e6te som den hurtigt vil l\u00f8be ned i hvis den forstyrres. Over t\u00e6ppet er udsp\u00e6ndt et tredimensionelt netv\u00e6rk af fine silketr\u00e5de som vil standse flyvende insekter og f\u00e5 dem til at falde nedp\u00e5 t\u00e6ppet.<\/p>\n<p>Hvis et insekt lander p\u00e5 nettets t\u00e6ppeflade farer edderkoppen frem fra retr\u00e6ten og dr\u00e6ber byttet med et bid fra de giftholdige k\u00e6ber. Den orienterer sig mod byttet ved hj\u00e6lp af de vibrationer som byttet skaber i nettet. Edderkoppen kan endog lokalisere bytte som er fanget i netv\u00e6rket over t\u00e6ppet. Dette g\u00f8res ved hj\u00e6lp af de f\u00f8r omtalte sanseh\u00e5r (trichobothrier). Selv langsomt flyvende insekter kan angribes. Edderkoppen har en reaktionstid p\u00e5 160 msek, hvilket g\u00f8r at kun de hurtigste insekter slipper fri. Ogs\u00e5 synet hj\u00e6lper den til at orientere sig i nettet, idet den kan skelne lyse og m\u00f8rke genstande i sine omgivelser.<\/p>\n<p>I forplantningsperioden (midten af juli) kommer hannerne til hunnernes spind, som de trommer p\u00e5 med deres pedipalper (arm-lignende munddele som ogs\u00e5 b\u00e6rer hannens parringsorganer). Ved s\u00e6rlige trommem\u00f8nstre signalerer de deres identitet og at de ikke er et bytte. Hvis hunnen er klar til parring forbliver hun roligt i sin retr\u00e6te (hvis ikke vil hun angribe hannen); hannen kryber ned til hende i retr\u00e6ten og det er her parringen forg\u00e5r. Ca. en m\u00e5ned senere (i august) bygger hunnen en stor hvid silkekonstruktion til \u00e6ggene, udsp\u00e6ndt i spindets tragt. Inderst i denne findes selve \u00e6gs\u00e6kken med 50-130 \u00e6g. Omkring denne findes et labyrintagtig system af kamre eller gange adskilt af silkev\u00e6gge. Det er denne rede for \u00e6ggene som har givet edderkoppen sit navn. Den kan ogs\u00e5 v\u00e6re kamoufleret af f.eks. d\u00f8de blade fra omgivelserne. Ungerne kl\u00e6kker af \u00e6ggene allerede samme efter\u00e5r, men de bliver i reden vinteren over og ern\u00e6rer sig i denne periode udelukkende af \u00e6ggets blommemasse. Om for\u00e5ret forlader de s\u00e5 reden og m\u00e5 klare sig selv. Til trods for artens st\u00f8rrelse bliver de voksne allerede samme sommer, dvs. p\u00e5 blot 2-3 m\u00e5neder.<\/p>\n<p>Labyrintedderkoppen er let genkendelig p\u00e5 sit spind, sin st\u00f8rrelse og farvetegning. Skulle man v\u00e6re s\u00e5 heldig at st\u00f8de p\u00e5 den, vil man f\u00e5 sig en oplevelse hvis man tager sig tid til at iagttage den n\u00e6rmere. Man kan pr\u00f8ve at kaste et insekt ind i spindet; det plejer at lokke edderkoppen frem s\u00e5 man kan studere dens adf\u00e6rd n\u00e6rmere.<\/p>\n<p>Christoph H\u00f6rweg &amp; S\u00f8ren Toft<\/p>\n<h4>Kontakt Danmark<\/h4>\n<p>Lektor S\u00f8ren Toft, Biologisk Institut, Aarhus Universitet, Bygn. 1540, 8000 \u00c5rhus C<br \/>\ne-mail: soeren.toftbiology.au.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>\u00c5rets edderkop i Europa 2011<\/p>\n<p>Labyrintedderkoppen \u2013 <em>Agelena labyrinthica<\/em> (Clerck, 1757)<\/p>\n<p>Sl\u00e6gten <i>Tegenaria<\/i> (husedderkopperne) blev i 2008 k\u00e5ret til \u00c5rets Edderkop i Europa (European Spider of the year 2008). Nu er turen kommet til endnu en art af samme familie,<\/p>\n<p><span class=\"ellipsis\">&hellip;<\/span><\/p>\n<div class=\"read-more\"><a href=\"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/?p=1881\">Read more &#8250;<\/a><\/div>\n<p><!-- end of .read-more --><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[99],"tags":[],"class_list":["post-1881","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-spider_of_the_year_2011"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1881","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1881"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1881\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1882,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1881\/revisions\/1882"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1881"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1881"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1881"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}