Korsedderkoppen \u2013 Araneus diadematus<\/em> Clerck, 1757<\/p>\n Korsedderkoppen er blandt de mest velkendte af alle edderkopper. Som udtryk for dette resulterede en s\u00f8gning p\u00e5 www.google.dk<\/a> den 25. nov. 2009 i ikke mindre end 21.800 hits p\u00e5 det danske navn korsedderkop, og 51.600 hits p\u00e5 artens latinske navn Araneus diadematus<\/i>. Sl\u00e6gtsnavnet Araneus<\/i> betyder slet og ret edderkop p\u00e5 latin, mens artsnavnet diadematus<\/i> betyder \u201ddekoreret med diadem\u201d. Et diadem er egentlig et \u201dhovedsmykke\u201d eller \u201dpandeb\u00e5nd\u201d; alligevel henviser navnet til det korsformede m\u00f8nster p\u00e5 bagkroppen.<\/p>\n Korsedderkoppen tilh\u00f8rer familien af hjulspindere (Araneidae). Denne har ca. 3000 arter spredt over hele verden; af disse findes ca. 50 i Mellemeuropa. Disse omfatter mellemstore til store arter (hunnerne 10-18 mm, hannerne 5-9 mm) med tornede ben. Med deres kompakte krop og kraftige, korte ben er de som voksne ikke s\u00e6rlig mobile, men m\u00e5 finde et passende sted at bygge deres fangstnet hvor de nu en gang befinder sig. Nettet er det typiske hjulspind med kraftige radi\u00e6re silketr\u00e5de, som b\u00e6rer en spiral af kl\u00e6bende tr\u00e5de der fastholder byttet. Andre kendte arter inden for familien er kvadratedderkoppenAraneus quadratus<\/i>, marmoreret hjulspinder Araneus marmoreus<\/i>, og bolv\u00e6rksedderkoppen Larinioides sclopetarius<\/i>.<\/p>\n Korsedderkoppen kan kendes fra de \u00f8vrige hjulspindere p\u00e5 den korslignende tegning p\u00e5 bagkroppen. M\u00f8nstret best\u00e5r egentlig af flere mere eller mindre sammenh\u00e6ngende hvide pletter, som tilsammer danner et kors. Tegningen opst\u00e5r fordi dyrets ydre skelet (kutikulaen, dvs den tynde ydre hinde omkring bagkroppen) for det meste er m\u00f8rkfarvet men klar og gennemsigtig netop i det korsformede m\u00f8nster. Derved skinner de hvide guanin-krystaller, som d\u00e6kker edderkoppens indre organer under kutikulaen, igennem. Disse guanin-krystaller er egentlig edderkoppens ekskretionsprodukter, men en del af det benyttes alts\u00e5 til at skabe dyrets farvetegning. Den ydre farvede hinde omkring bagkroppen har normalt en bladformet tegning som smalner til mod bagkropsspidsen. Hos korsedderkoppen er bagkroppen bredest i den forreste tredjedel med et par tydeligt afsatte \u201dskuldre\u201d. Herved adskiller den sig fra de ovenn\u00e6vnte sl\u00e6gtninge, hos hvem bagkroppen er bredest p\u00e5 midten og derfor fremtr\u00e6der mere afrundet.<\/p>\n Korsedderkoppens farve er meget varierende fra gullig over r\u00f8d til m\u00f8rkere brune farvetoner. Hannerne n\u00e5r en kropsl\u00e6ngde p\u00e5 5-10 mm, hunnerne 12-17 mm. Den bygger normalt sit hjulspind t\u00e6t ved jorden eller mellem lavth\u00e6ngende grene p\u00e5 buske og tr\u00e6er. Korsedderkoppen tilbringer meget af tiden i spindets centrum, hvor den venter p\u00e5 bytte, men den kan ogs\u00e5 skjule sig under bladene af en af de grene nettet er f\u00e6stet til. Skjulestedet (\u201dretr\u00e6ten\u201d) kan v\u00e6re spundet sammen af silketr\u00e5de, men i mods\u00e6tning til flere af dens sl\u00e6gtninge forer korsedderkoppen ikke retr\u00e6ten med silke.<\/p>\n Hjulspindet er den bedst unders\u00f8gte type edderkoppespind. Gennem denne konstruktion opn\u00e5r edderkoppen et stort fangstareal med et meget lille silkeforbrug. Spindet kan udsp\u00e6ndes med meget f\u00e5 kontaktpunkter i omgivelserne, hvorfor det kan anbringes n\u00e6sten alle steder blot der er nogle f\u00e5 faste strukturer. Det kan desuden udsp\u00e6ndes n\u00e6rmest i \u201dfri luft\u201d og udnytte de flyvende insekters \u201dtrafik\u00e5rer\u201d. N\u00e5r et insekt g\u00e5r i nettet, sendes signaler via radi\u00e6rtr\u00e5dene til spindets centrum (eller til retr\u00e6ten); disse signaler fort\u00e6ller edderkoppen hvor i spindet byttet befinder sig. Edderkoppen bev\u00e6ger sig selv p\u00e5 de radi\u00e6re tr\u00e5de og undg\u00e5r derved konakt med spindets kl\u00e6betr\u00e5de. Hjulspinderne fornyr deres spind en gang om dagen; resterne af det gamle spind pilles ned og fort\u00e6res, s\u00e5 silkens proteinstoffer genanvendes, inden det nye spind dannes.<\/p>\n Spindet best\u00e5r af flere typer silke, dannet fra forskellige silkekirtler i dyrets bagkrop. Andre typer silke benyttes fx til dannelsen af \u00e6gs\u00e6kken, der omgiver og beskytter \u00e6gklumpen. I september-oktober l\u00e6gger hunnen en enkelt klump \u00e6g (ofte 4-500 \u00e6g) og pakker den ind i flere lag silke, hvoraf det yderste er en karakteristisk gullig og ulden silke. \u00c6ggene overvintrer og ungerne kl\u00e6kker fra \u00e6gs\u00e6kken i maj m\u00e5ned det f\u00f8lgende for\u00e5r. I Mellem- og Sydeuropa udvikler de sig til voksne edderkopper i l\u00f8bet af en enkelt sommer, men under danske forhold tager udviklingen to \u00e5r. Ungerne overvintrer anden gang som halvstore unger og bliver k\u00f8nsmodne i juli-august det efterf\u00f8lgende \u00e5r. Hannerne d\u00f8r kort efter parringerne er overst\u00e5et, mens hunnerne bruger efter\u00e5ret p\u00e5 at udvikle det store antal \u00e6g. Hunnerne d\u00f8r f\u00e5 dage efter \u00e6ggene er lagt.<\/p>\n Korsedderkoppen forekommer i flere typer habitater, mest i skovkanter og haver. Der er derfor rige muligheder for at st\u00f8de p\u00e5 dem og opleve dyrene selv og deres spind, der af mange betragtes som et af naturens mesterv\u00e6rker. T\u00e6nk s\u00e5 ogs\u00e5 p\u00e5, hvor mange insekter edderkopperne fort\u00e6rer og derved bidrager til opretholdelse af naturens balance samt til en naturlig bek\u00e6mpelse af skadelige insekter.<\/p>\n Christoph H\u00f6rweg &\u00a0S\u00f8ren Toft<\/p>\n Prof. S\u00f8ren Toft, Biologisk Institut, Aarhus Universitet, Bygn 1540, 8000 \u00c5rhus C; \u00c5rets edderkop i Europa 2010<\/p>\n Korsedderkoppen \u2013 Araneus diadematus<\/em> Clerck, 1757<\/p>\n Korsedderkoppen er blandt de mest velkendte af alle edderkopper. Som udtryk for dette resulterede en s\u00f8gning p\u00e5 www.google.dk<\/a> den 25. nov. 2009 i ikke mindre end 21.800 hits p\u00e5 det danske navn korsedderkop,<\/p>\n …<\/span><\/p>\nKontakt Danmark<\/h4>\n
\nsoeren.toft(a)biology.au.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"