{"id":1928,"date":"2015-11-08T14:25:37","date_gmt":"2015-11-08T13:25:37","guid":{"rendered":"http:\/\/www.european-arachnology.org\/wdp\/?p=1928"},"modified":"2015-11-09T13:56:40","modified_gmt":"2015-11-09T12:56:40","slug":"spider-of-the-year-2009-dk","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/?p=1928","title":{"rendered":"Spider of the year 2009 \u2013 DK"},"content":{"rendered":"<h4>\u00c5rets edderkop i Europa 2008<\/h4>\n<p>Trekantspinderen \u2013 <em>Hyptiotes paradoxus<\/em> (C.L. Koch 1843)<\/p>\n<p>De fleste kender det typiske hjulspind som korsedderkoppen spinder.\u00a0 \u00c5rets edderkop 2009 er et eksempel p\u00e5 hvordan evolutionen over millioner af \u00e5r kan \u00e6ndre dyrs udseende og adf\u00e6rd i ofte bizarre retninger. Her er det klassiske hjulspind, i forvejen et sindrigt konstrueret redskab til fangst af insekter, modificeret p\u00e5 en ganske overraskende m\u00e5de, med samh\u00f8rende modifikationer af dyrets fangstadf\u00e6rd.<\/p>\n<p>Trekantspinderen er meget mindre end korsedderkoppen (3-6 mm kropsl\u00e6ngde) og uanselig af farve: gr\u00e5 og brunlig med m\u00f8nstre af lysere fjerformede h\u00e5r. B\u00e5de kroppen og benene er korte og kraftige; edderkoppen ligner blot en lille knop p\u00e5 de grangrene og -kviste den som regel sidder p\u00e5, s\u00e5 den er ualmindelig godt kamoufleret. Set fra siden er bagkroppen trekantet af form, men det er ikke heraf dyret har f\u00e5et sit navn. Dette skyldes fangnettet som er helt karakteristisk for netop trekantspinderen. Det er lettest at f\u00e5 at se, hvis man en solskinsdag g\u00e5r gennem skoven i modlys, s\u00e5 edderkoppespindene bryder solens str\u00e5ler. Spindet er bygget som et trekantet udsnit af et hjulspind, best\u00e5ende af 4 radialtr\u00e5de forbundet med kl\u00e6brige fangtr\u00e5de (svarer til spiraltr\u00e5den i hjulspindet) og m\u00e5ler ca. 20 cm langs hver af de tre kanter. Spindet er fasth\u00e6ftet med tre tr\u00e5de til omgivelserne, en fra hvert hj\u00f8rne. Tr\u00e5den fra spindets vinkelspids (hvor de fire radier samles; svarer til hulspindets centrum) kaldes signaltr\u00e5den. Den g\u00e5r ud til en gren, men ikke direkte. N\u00e5r edderkoppen har f\u00e6rdiggjort sit spind og lurer p\u00e5 bytte, er den selv en del af spindets struktur idet den med sin krop danner bro mellem signaltr\u00e5den og dennes forts\u00e6ttelse ud til grenen: den holder signaltr\u00e5den i forbenene mens en anden tr\u00e5d fra edderkoppens spindevorter h\u00e6fter til grenen. N\u00e5r et flyvende insekt rammer spindet, l\u00f8sner edderkoppen sp\u00e6ndingen i dette ved at forl\u00e6nge tr\u00e5den fra spindevorterne. Spindets tr\u00e5de falder herved sammen omkring byttet, og n\u00e5r edderkoppen igen strammer tr\u00e5dede op ved hale signaltr\u00e5den ind med forbenene, sidder byttet uhj\u00e6lpeligt fast. Derefter pakkes det yderligere ind i flere lag silke. Derimod dr\u00e6ber trekantspinderen ikke sit bytte ved bid med k\u00e6berne. Som hos alle andre edderkopper sker den f\u00f8rste ford\u00f8jelse af byttet uden or munden, idet ford\u00f8jelsesv\u00e6dske opgylpes over f\u00f8depakken; edderkoppen opsuger igen v\u00e6dsken med opl\u00f8st v\u00e6v fra byttet.<\/p>\n<p>For mennesker der \u00f8nsker at blive kureret for deres arachnofobi er trekantspinderen et passende sted at begynde. Den er helt ufarlig og det ikke blot p\u00e5 grund af sin ringe st\u00f8rrelse. Som alle andre medlemmer af sin familie(Uloboridae) mangler den nemlig giftkirtlerne. Disse er reduceret bort under evolutionen, formentlig fordi fangstmetoden som beskrevet ovenfor s\u00e5 effektivt indspinder byttet at giften ikke er n\u00f8dvendig for at fastholde dette.<\/p>\n<p>Et tr\u00e6k som trekantspinderen deler med ca. 50 andre europ\u00e6iske edderkoppearter (krustr\u00e5dsspindere = kartespindere, eller de cribellate edderkopper) er en s\u00e6rlig type silke, den s\u00e5kaldte krustr\u00e5d. De fleste edderkopper har 3 par spindevorter anbragt ved spidsen af bagkroppen. De er reducerede og modificerede fra de oprindelige ganglemmer p\u00e5 bagkroppen. P\u00e5 spindevorterne sidder mange sm\u00e5 spindetappe, som har forbindelse til silkekirtler inde i kroppen. Silke af forskellig type (fra forskellige silkekirtler) udskilles fra spindetappene og anvendes til forskellige form\u00e5l, fx fangnettet, \u00e6gs\u00e6kken mv. Krustr\u00e5dsspinderne har, udover de 6 spindevorter, en spindeplade (cribellum) anbragt p\u00e5 bagkroppens bugside lige foran spindevorterne. Spindepladen er formentlig dannet ud fra et fjerde par spindevorter, som endnu findes hos de mest oprindelige edderkopper. Spindepladen er som en si gennembrudt at et utal af sm\u00e5 huller (med sm\u00e5 spindetappe), hvorigennem edderkoppen udskiller et tilsvarende antal tynde tr\u00e5de. Disse tr\u00e5de tr\u00e6kkes ud af den s\u00e5kaldte kartekam, en r\u00e6kke kraftige h\u00e5r p\u00e5 det bageste benpar der som en kam reder tr\u00e5dene ud. En krustr\u00e5d best\u00e5r derfor af mange enkelttr\u00e5de; den er \u201dulden\u201d at se p\u00e5 fordi enkelttr\u00e5dene kr\u00f8ller ind mellem hinanden. Krustr\u00e5den, som hos trekantspinderen danner fangtr\u00e5dene i spindet, er fire gange s\u00e5 kl\u00e6brig som korsedderkoppens kl\u00e6betr\u00e5d. Men hvor korsedderkoppens fangtr\u00e5d er kl\u00e6brig p\u00e5 grund af limdr\u00e5ber, er krustr\u00e5dsspindernes fangtr\u00e5d t\u00f8r: krustr\u00e5den fungerer n\u00e6rmest som et velcrob\u00e5nd idet tr\u00e5dens mange sm\u00e5 l\u00f8kker kan gribe fat om insekternes ben og torne.<\/p>\n<p>Endnu en anatomisk besyndelighed hos trekantspinderen skal n\u00e6vnes. Som alle andre edderkopper har den indirekte s\u00e6doversf\u00f8rsel, idet pedipalpernes yderste led hos hannen fungerer som parringsapparat (pedipalperne er det andet af de to par mundlemmer). Af endnu ukendte grunde er disse parringsapparater hos <i>Hyptiotes<\/i>-hannen ualmindeligt store, nemlig ca. halvt s\u00e5 store som resten af kroppen.<\/p>\n<p>Trekantspinderen er udbredt over det meste af Europa til \u00d8stasien og er mange steder almindelig, men forekommer sj\u00e6ldent i stort antal. I Danmark er der gode chancer for at se den i \u00e6ldre granplantager, s\u00e6rlig i Nordsj\u00e6lland og i \u00d8stjylland. Arten er voksen fra juli til oktober, s\u00e5 det er det bedste tidspunkt at lede efter den. Man skal dog have \u00f8jnene med sig p\u00e5 grund af dens effektive kamouflage, som givetvis ogs\u00e5 har haft stor betydning for artens overlevelse. Som artsnavnet paradoxus antyder er den b\u00e5de af udseende og adf\u00e6rd ganske us\u00e6dvanlig blandt edderkopperne. Der venter derfor en stor oplevelse for den som vil ofre nogle timer i naturen med at finde og observere trekantspinderen i funktion.<\/p>\n<p>Emil Nielsen beskrev i sin bog \u201dDe danske edderkoppers biologi\u201d fra 1928 naturligvis ogs\u00e5 trekantspinderen. Sk\u00f8nt beskrivelsen er n\u00f8gtern, detaljeret og saglig er man ikke i tvivl om hans s\u00e6rlige fascination af netop denne art. Som afslutning m\u00e5 han da ogs\u00e5 lade f\u00f8lelserne f\u00e5 frit l\u00f8b:<br \/>\n\u201d<i>Hyptiotes paradoxus<\/i>! Besynderlige Dyr! Umulig hvor andre er Mestre, men selv Mester, hvor andre maa give op! Du bryder alle Rammer for spindende Dyrs Formaaen, er som et Pendul i dets yderste Udsving, det sublimeste Led i den Skala, som viser, hvad hver spindende Skabning formaar.<br \/>\nDu frister et Menneske til Undren og Dr\u00f8m, saa besynderligt et Led er du i det levende Livs K\u00e6de, thi Livet, den legemliggjorte Materie, har mange Ytringsformer. T\u00e6nker vi os det i Lysets Lignelse, maa dets mange Former n\u00f8dvendigvis forestille Straalerne, og ligesom Lyset brydes i Prismet og spredes til et mangefarvet Baand, brydes Livsformernes Mangfoldighed i de stadigt skiftende Muligheder for levende V\u00e6sener, som Jorden byder. Vi kan overse Solstraalernes Spekter, men det Spekter, som dannes af alle de Tusinder af Livsformer i Verden, kan ingen overse.\u00a0 &#8230;<br \/>\n<i>Hyptiotes paradoxus<\/i>! Vi glemte os bort i Dr\u00f8m, men Livet er virkeligt, holder H\u00e6vd over sine Love, dem du aldrig forser dig imod. Vi vil begge vende tilbage til Livet!\u201d<\/p>\n<p>Peter J\u00e4ger &amp; S\u00f8ren Toft<\/p>\n<h4>Kontakt Danmark<\/h4>\n<p>S\u00f8ren Toft, Biologisk Institut, Aarhus Universitet, Bygn 1540, 8000 \u00c5rhus C; \u00a0soeren.toft(a)biology.au.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>\u00c5rets edderkop i Europa 2008<\/p>\n<p>Trekantspinderen \u2013 <em>Hyptiotes paradoxus<\/em> (C.L. Koch 1843)<\/p>\n<p>De fleste kender det typiske hjulspind som korsedderkoppen spinder.\u00a0 \u00c5rets edderkop 2009 er et eksempel p\u00e5 hvordan evolutionen over millioner af \u00e5r kan \u00e6ndre dyrs udseende og adf\u00e6rd i ofte bizarre retninger.<\/p>\n<p><span class=\"ellipsis\">&hellip;<\/span><\/p>\n<div class=\"read-more\"><a href=\"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/?p=1928\">Read more &#8250;<\/a><\/div>\n<p><!-- end of .read-more --><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[101],"tags":[],"class_list":["post-1928","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-spider_of_the_year_2009"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1928","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1928"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1928\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2097,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1928\/revisions\/2097"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1928"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1928"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1928"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}