Husedderkopperne – Tegenaria<\/em> spp.<\/p>\n Hvem kender dem ikke – disse store, m\u00f8rke og h\u00e5rede edderkopper, man ofte finder i vaskekummen eller badekarret, og som fremkalder s\u00e5 st\u00e6rke reaktioner hos mange mennesker? I de fleste tilf\u00e6lde drejer det sig om husedderkopper, og de er hverken giftige eller p\u00e5 anden m\u00e5de farlige. Alligevel bliver de hyppigt ofre for den mangel p\u00e5 gensidig forst\u00e5else, som uberettiget pr\u00e6ger vor sameksistens med mange af de dyrearter, som f\u00f8ler sig tiltrukket af de menneskeskabte habitater.<\/b><\/p>\n Husedderkopperne af sl\u00e6gten Tegenaria<\/i> er blevet valgt til \u00e5rets edderkop i 2008. Gennem dette valg \u00f8nsker juryen af arachnologer fra de fleste europ\u00e6iske lande som foretog udpegningen, at s\u00e6tte fokus p\u00e5 den irrationelle frygt mange mennesker har over for de otte-benede dyr. De \u00f8nsker at fremme forst\u00e5elsen og interessen for denne s\u00e6rlige del af den natur, som omgiver os. Det er tredje gang en \u00c5rets Edderkop er blevet udpeget p\u00e5 fuldt europ\u00e6isk plan, og det er f\u00f8rste gang valget ikke g\u00e6lder en enkelt art, men alle arterne i en sl\u00e6gt af edderkopper. Dette skyldes at der findes mange arter af husedderkopper, og at det varierer meget fra land til land, hvilke arter der er de almindeligste og derfor opfattes som “husedderkoppen”. Ogs\u00e5 i Danmark findes flere arter, hvoraf i hvert fald to er meget almindelige og i lige h\u00f8j grad kan g\u00f8re krav p\u00e5 navnet.<\/p>\n Omkring 70 af de i hele verden 130 kendte arter af Tegenaria<\/i> findes i Europa. Nogle kan ogs\u00e5 findes udend\u00f8rs, hvor de spinder deres net under sten, mellem tr\u00e6r\u00f8dder eller i t\u00e6t vegetation. Men det er i bebyggede omr\u00e5der og i s\u00e6rdeleshed indend\u00f8rs i huse, skure og stalde, at de forekommer med st\u00f8rst hyppighed.<\/p>\n Huseddekopperne bygger et t\u00e6ppelignende net, som oftest i et hj\u00f8rne eller bag et skab. I hj\u00f8rnet samler t\u00e6ppet sig i en tragtlignende retr\u00e6te, hvor dyret vil s\u00f8ge ned hvis den bliver forstyrret. Det er ogs\u00e5 husedderkoppernes spind man finder n\u00e5r man kikker bag billederne p\u00e5 v\u00e6ggen. Dyrene sidder det meste af deres tid fuldst\u00e6ndig stille og venter t\u00e5lmodigt p\u00e5 at et bytte skal falde i spindet.<\/p>\n Hvis et insekt eller en b\u00e6nkebider lander p\u00e5 t\u00e6ppespindet, opdager edderkoppen det via vibrationer der forplanter sig gennem spindets tr\u00e5de. Lynhurtigt farer edderkoppen frem og bider byttet og indspr\u00f8jter herunder sin gift i det. Sm\u00e5 byttedyr b\u00e6res straks tilbage til retr\u00e6ten hvor de bliver spist. Hvis byttet er stort og aktivt fors\u00f8ger at k\u00e6mpe sig fri, vil edderkoppen tr\u00e6kke sig tilbage til sin retr\u00e6te og vente p\u00e5 at giften har gjort sin virkning; eventuelt vil den gentage sine hurtige angreb men mellem disse altid holde sig i sikker afstand. N\u00e5r byttedyret er d\u00f8dt, vil det ligeledes blive transporteret til retr\u00e6ten, hvor huseddekoppen kan fort\u00e6re i det i sikkerhed.<\/p>\n Nogle af huseddekoppearterne kan v\u00e6re imponerende langbenede. Det g\u00e6lder herjemme arten stor husedderkop (Tegenaria atrica<\/i>) hvis hanner kan have et “ben-fang” p\u00e5 op mod 10 cm. Alligevel er der ingen grund til at v\u00e6re bange for dem. Nogle forskere har ladet sig bide af husedderkopper, men selv om de er i stand til at biden gennem huden, har det ikke haft nogen m\u00e6rkbar effekt. Man f\u00f8ler blot et lille prik som et n\u00e5lestik. Det er i \u00f8vrigt bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at selv disse eksperter har sv\u00e6rt ved at f\u00e5 husedderkopperne til at bide i det hele taget. Man kan derfor roligt fjerne en huseddekop fra badekarret, selv med h\u00e6nderne, og s\u00e6tte den fri udenfor. Men man kan ogs\u00e5 fange den i et glas, s\u00e5 er der mindre risiko for at edderkoppen bliver beskadiget under flytningen. Trods navnet har huseddekopperne det ikke godt i vore stuer; der er for t\u00f8rt, og der er for lidt f\u00f8de til dem. Derfor g\u00f8r man dem faktisk en tjeneste ved at s\u00e6tte dem ud.<\/p>\n I Danmark har vi to s\u00e6rdeles almindelige arter af husedderkopper: den lille husedderkop (Tegenaria domestica<\/i>) og den store edderkop (Tegenaria atrica<\/i>). Den lille huseddekops spind ser man i stort antal i stalde og andre udhuse som ikke reng\u00f8res regelm\u00e6ssigt. Den er dog ogs\u00e5 almindelig i almindelige beboelseshuse. Den store husedderkop var tidligere ikke s\u00e5 almindelig, men den er taget til i hyppighed over de seneste 50 \u00e5r og er specielt almindelig i nyere huse. En tredje, mindre almindelig art, rustr\u00f8d husedderkop (Tegenaria ferruginea<\/i>), forkommer s\u00e6rligt i fugtige uopvarmede bygninger. Den er karakteristisk ved sin r\u00f8de midterstribe p\u00e5 bagkroppens overside. Endelig er en ny art (Tegenaria agrestis<\/i>) kommet til landet inden for de seneste \u00e5r. Den har l\u00e6nge bredt sig nordp\u00e5 i Europa samt de britiske \u00f8er, og det var derfor ventet at den ogs\u00e5 ville komme til Danmark. Den blev f\u00f8rste gang fundet i 2003 men er allerede nu kendt b\u00e5de fra Jylland, Fyn og Sj\u00e6lland.<\/p>\n Peter J\u00e4ger & S\u00f6ren Toft<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" \u00c5rets edderkop i Europa 2008<\/p>\n Husedderkopperne – Tegenaria<\/em> spp.<\/p>\n Hvem kender dem ikke – disse store, m\u00f8rke og h\u00e5rede edderkopper, man ofte finder i vaskekummen eller badekarret, og som fremkalder s\u00e5 st\u00e6rke reaktioner hos mange mennesker?<\/b><\/p>\n …<\/span><\/p>\n