Sand-graveedderkoppen – Arctosa cinerea<\/em> (Fabricius, 1777)<\/p>\n Med en kropsl\u00e6ngde for hanner p\u00e5 12-14 mm og for hunner p\u00e5 14-17 mm er sandgraveren en af Europas st\u00f8rste jagtedderkopper. De s\u00e6rligt hos hannerne kontrastrige lyse og m\u00f8rke (gr\u00e5-brune eller gul-gr\u00e5) tegninger g\u00f8r dem n\u00e6sten umulige at se, n\u00e5r de sidder stille p\u00e5 det sandede eller grusede underlag de lever p\u00e5.<\/p>\n I Danmark findes arten udelukkende p\u00e5 beskyttede, sandede kyster langs de indre farvande, mangler s\u00e5ledes langs den jyske vestkyst; men i Europa er den s\u00e6rligt knyttet til sandede flod- og s\u00f8bredder; sekund\u00e6rt har den spredt sig til grusgrave. I alle tilf\u00e6lde forekommer den p\u00e5 \u00e5bne, ikke vegetationsd\u00e6kkede sandflader, fx regelm\u00e6ssigt oversv\u00f8mmede strande og flodbredder, habitater som fra naturens side er meget forstyrrede og dynamiske levesteder. Derfor har udretning af floder og regulering af s\u00f8er i Europa gennem de seneste \u00e5rtier i mange egne resulteret i artens lokale udd\u00f8en.<\/p>\n Arten er aktiv i perioden marts \u2013 november. Den lever i silkeforede huler i sandet, gerne inden for f\u00e5 meter fra vandkanten. Hulerne er formet som 15-25 cm dybe, lodrette r\u00f8r hvis ydre \u00e5bning m\u00e5ler 1-1,5 cm i diameter. Indgangen til disse huler er ofte skjult under sten eller et stykke opskyllet tr\u00e6 eller lignende med \u00e5bningen vendt mod vandet. Emil Nielsen beskriver i \u201dDe danske edderkoppers biologi\u201d (1928) hvordan edderkoppen skjuler hulens \u00e5bning ved at tilspinde den med silke samt d\u00e6kke silket\u00e6ppet med sand. Dette g\u00f8res ved at dyret henter sand fra hulens bund og presser sandet gennem t\u00e6ppet. Hulen forlades n\u00e5r de om natten g\u00e5r p\u00e5 jagt efter biller, gr\u00e6shopper, fluelarver og andre edderkopper. Fra juni \u2013 august vogter hunnen \u00e6gkokonen. Som hos andre jagtedderkopper b\u00e6rer hunnen denne fastspundet til sine spindevorter, og senere, n\u00e5r ungerne er kl\u00e6kket fra \u00e6ggene, lever de en kort tid p\u00e5 moderens ryg. Ungerne bliver selvst\u00e6ndige og kommer frem fra moderens hule i august \u2013 oktober, overvintrer, og udvikler sig til voksne dyr i l\u00f8bet af det f\u00f8lgende \u00e5r. De overvintrer s\u00e5 endnu en gang, inden de parrer og formerer sig efter i alt to \u00e5rs forl\u00f8b. Som resultat af dette udviklingsm\u00f8nster kan man finde voksne dyr hele \u00e5ret rundt. F\u00f8r overvintringen vandrer de 10-15 meter l\u00e6ngere vok fra vandkanten og danner her en s\u00e6rlig overvintringshule, som er bedre beskyttet mod oversv\u00f8mmelse. Skulle der forekomme oversv\u00f8mmelse i sommerperioden forsegles hulens \u00e5bning med silke som holder vandet ude; dyret kan overleve lang tid i hulens luftlomme. Sand-graveederkoppen forekommer over hele Europa fra Middelhavet til Skandinavien og \u00f8stp\u00e5 langt ind i Sibirien.<\/p>\n Yderligere oplysninger om \u00c5rets Edderkop i Europa, herunder information om tidligere \u00e5rs udpegede arter inkl. deres udbredelse, kan finde p\u00e5 hjemmesiden for det tyske Arachnologische Gesellschaft:\u00a0http:\/\/arages.de\/publikationen\/nachweiskarten\/<\/a><\/p>\n Martin Kreuels & S\u00f8ren Toft<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" \u00c5ret edderkop i Europa 2007<\/p>\n Sand-graveedderkoppen – Arctosa cinerea<\/em> (Fabricius, 1777)<\/p>\n Med en kropsl\u00e6ngde for hanner p\u00e5 12-14 mm og for hunner p\u00e5 14-17 mm er sandgraveren en af Europas st\u00f8rste jagtedderkopper. De s\u00e6rligt hos hannerne kontrastrige lyse og m\u00f8rke (gr\u00e5-brune eller gul-gr\u00e5) tegninger g\u00f8r dem n\u00e6sten umulige at se,<\/p>\n …<\/span><\/p>\n