xanax<\/a>
\nVoksne kam\u00e6leonedderkopper kan findes om for\u00e5ret, i m\u00e5nederne maj \u2013 juli. Hannerne er meget mindre end hunnerne. Op til parringen vogter han hunnen en tid ved at s\u00e6tte sig p\u00e5 hendes bagkrop, men under selve parringen h\u00e6nger han p\u00e5 undersiden af denne. \u00c6ggene l\u00e6gger hunnen i en \u00e6gs\u00e6k, omspundet af silke og ofte gemt i et sammenrullet blad. De sm\u00e5 unger kommer frem i l\u00f8bet af sommeren; de overvintrer som mellemstore unger og bliver voksne efterf\u00f8lgende for\u00e5r.<\/p>\nForekomst og udbredelse<\/b><\/p>\n
Kam\u00e6leonedderkoppen forekommer i Danmark i \u00e5bne, fugtige habitater som moser og enge, evt. fugtige skovbryn og lysninger. I Europa kan den ogs\u00e5 findes i haver og p\u00e5 marker. Den forekommer formentlig over det meste af landet, men er endnu ikke registreret i Syd- og Vestjylland. Meddelelser om nye fund (med fotos) er meget velkomne (se kontaktadresse nedenfor). Den forekommer i det meste af Europa, i England dog kun i de sydlige egne men i Skandinavien helt op til Trondhjem. Den findes ogs\u00e5 i Asien og Nordamerika. I troperne og subtroperne findes over 40 andre arter af sl\u00e6gten\u00a0Misumena<\/i>.<\/p>\n
Udseende<\/b><\/p>\n
Det er kun de voksne hunner af kam\u00e6leonedderkoppen som er rent gule eller hvide i farven. Andre farvevarianter findes dog ogs\u00e5, fx i gr\u00f8nlige toner. Nogle har r\u00f8de striber p\u00e5 bagkroppen. Forkroppen har p\u00e5 oversiden to m\u00f8rke striber. Den meget mindre han har m\u00f8rkebrun forkrop og m\u00f8rke forben, mens bagkroppen er gullig med en m\u00f8rkere tegning. Ungerne er hvidlig-gr\u00f8nne da de mest holder til p\u00e5 planternes blade.<\/p>\n
Der findes i Europa endnu en krabbeedderkop som kan skifte farve, nemlig Thomisus onustus<\/i>. Hos denne art er farvevariationen endnu st\u00f8rre: Den kan skifte fra hvid til gul til r\u00f8dlig violet. Thomisus<\/i> kan i \u00f8vrigt kendes p\u00e5 sine to pukler p\u00e5 bagkroppens forreste hj\u00f8rner, samt p\u00e5 at de ydre \u00f8jne er anbragt p\u00e5 forh\u00f8jninger. Den findes desv\u00e6rre ikke i Danmark.<\/p>\n
P\u00e5 grund af sin variable farve er kam\u00e6leonedderkoppen blevet beskrevet under mere end 20 forskellige videnskabelige (dvs. latinske) navne. Den nyere systematik, som l\u00e6gger hovedv\u00e6gten p\u00e5 dyrenes k\u00f8nsorganer, har afsl\u00f8ret disse som synonymer.<\/p>\n
Betydningen af det latinske navn<\/strong><\/p>\nSl\u00e6gtsnavn: \u03bc\u03b9\u03c3\u03bf\u03cd\u03bc\u03b5\u03bd\u03bf\u03c2 [mis\u00famenos] (gr\u00e6sk) \u2013 hadet; \u03bc\u03b9\u03c3\u03ad\u03c9 [mis\u00e9o] (gr\u00e6sk) \u2013 at hade
\nArtsnavn: vatius, -a, -um (latin) \u2013 b\u00f8jet udad (d.v.s med b\u00f8jede ben)<\/p>\n
\u00c5rets Edderkop i Europa<\/b><\/p>\n
Siden 2000 har en gruppe edderkoppeeksperter fra Tyskland, \u00d8strig og Svejts udvalgt en \u00e5rets Edderkop for det tysksprogede omr\u00e5de. Vandedderkoppen blev det f\u00f8rste valg (2001), dern\u00e6st hvepseedderkoppen (2002), rovedderkoppen (2003), smaragdedderkoppen (2004) og zebraedderkoppen (2005). Belgien og Holland tilsluttede sig for 2005. I dette \u00e5r blev det med deltagelse af 21 lande til et europ\u00e6isk projekt med henblik p\u00e5 \u00e5rets Edderkop i Europa 2006. Kam\u00e6leonedderkoppen repr\u00e6senterer edderkopper fra Skandinavien til Middelhavet og fra Irland til Ungarn, og skal i 2006 s\u00e6tte fokus p\u00e5 de mange fascinerende sider af disse sp\u00e6ndende og nyttige dyrs liv.<\/p>\n
Peter J\u00e4ger, Martin Kreuels & S\u00f8ren Toft<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
\u00c5rets edderkop i Europa 2006<\/p>\n
Kam\u00e6leonedderkoppen – Misumena vatia<\/em> (Clerck 1757)<\/p>\n\u00c5rets Edderkop i Europa er for f\u00f8rste gang – for 2006 – blevet udpeget. Valget faldt p\u00e5 kam\u00e6leonedderkoppen Misumena vatia<\/i>, der tilh\u00f8rer familien af krabbeedderkopper.<\/p>\n
…<\/span><\/p>\nRead more ›<\/a><\/div>\n<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[104],"tags":[],"class_list":["post-2011","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-spider_of_the_year_2006"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2011","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2011"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2011\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2012,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2011\/revisions\/2012"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2011"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2011"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2011"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}