{"id":2561,"date":"2017-01-09T13:10:33","date_gmt":"2017-01-09T12:10:33","guid":{"rendered":"http:\/\/www.european-arachnology.org\/wdp\/?p=2561"},"modified":"2017-01-09T14:13:47","modified_gmt":"2017-01-09T13:13:47","slug":"spider-of-the-year-2017-dk","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/?p=2561","title":{"rendered":"Spider of the year 2017 &#8211; DK"},"content":{"rendered":"<h4>\u00c5rets edderkop i Europa 2017<\/h4>\n<p>Flad hjulspinder \u2013 <em>Nuctenea umbratica<\/em> (Clerck, 1757)<\/p>\n<p><em>Nuctenea umbratica <\/em>(Clerck, 1757) tilh\u00f8rer familien af \u00e6gte hjulspindere (Araneidae). Familien har 3.095 arter spredt over hele jorden, hvoraf 128 er fundet i Europa (28 i Danmark). Sl\u00e6gten\u00a0<em>Nuctenea <\/em>er repr\u00e6senteret med to arter. Arten <em>Nuctenea umbratica <\/em>kan findes over hele Europa. Her forekommer den hovedsagelig i lavtliggende omr\u00e5der (op til ca. 800 meters h\u00f8jde); der er kun nogle f\u00e5 iagttagelser af forekomster op til 1000 meters h\u00f8jder fra omr\u00e5der som fx Tyrol. Arten forekommer i flere forskellige habitattyper. Den var oprindelig knyttet til tr\u00e6ernes bark, idet den hyppigt findes under l\u00f8s bark p\u00e5 mere eller mindre d\u00f8de tr\u00e6er. I dag er den ogs\u00e5 meget udbredt omkring bygninger, ogs\u00e5 i bym\u00e6ssige bebyggelser, hvor den gemmer sig i revner og spr\u00e6kker p\u00e5 huse og hegn. P\u00e5 tysk kaldes den \u201cspr\u00e6kke-hjulspinder\u201d; p\u00e5 dansk kalder vi den flad hjulspinder med henvisning til den affladede bagkrop, som netop g\u00f8r den i stand til at gemme sig i smalle spr\u00e6kker. Arten er i Danmark s\u00e6rlig hyppig ved bygninger. Den er derfor p\u00e5 ingen m\u00e5de en truet art.<\/p>\n<p>Flad hjulspinder udviser en vis grad af seksuel st\u00f8rrelses-dimorfi: hos hunnen er kropsl\u00e6ngden 13-16 mm, hos hannen kun 7-10 mm. Kroppen er bred og affladet. Farven er r\u00f8dbrun til sortbrun, benene noget m\u00f8rkere. Bagkroppen har en m\u00f8rk bladagtig tegning med lysere kant p\u00e5 oversiden.<\/p>\n<p>Arten kan forveksles med andre m\u00f8rke hjulspindere som <em>Larinioides ixobolus, <\/em>men denne art er metallisk sort og bladtegningen p\u00e5 bagkroppen er lysere og skarpere aftegnet. Ungestadier af flad hjulspinder kan ligne den mindre art <em>Nuctenea silvicultrix <\/em>(kropsl\u00e6ngde op til 9 mm), som er lysere p\u00e5 bagkroppens sider og har en mere afrundet bagkrop. Dette problem har vi dog ikke i Danmark, da ingen af de n\u00e6vnte arter findes her.<\/p>\n<p>Flad hjulspinder bygger et ganske stort hjulspind (op til 70 cm i diameter), som kan kendes fra andre arters hjulspind p\u00e5, at det har meget kraftige tr\u00e5de og at maskerne er meget vide, s\u00e6rlig i nettets \u00f8verste del. Nettet er excentrisk, idet \u2019centrum\u2019 (hvor dyret sidder og venter p\u00e5 byttet) altid er forskudt mod den side hvor spr\u00e6kken, som dyret skjuler sig i n\u00e5r den er inaktiv, er placeret. Her gemmer edderkoppen sig om dagen; f\u00f8rst n\u00e5r det bliver m\u00f8rkt kommer den frem og lurer p\u00e5 bytte i spindets \u2019centrum\u2019 natten igennem. Flad hjulspinder laver sig ikke en silkerede i den spr\u00e6kke, den gemmer sig i. Dette til forskel fra andre hjulspinderarter som gemmer sig i silkespundne retr\u00e6ter uden for spindet. Flad hjulspinder kan ses hele \u00e5ret rundt, men de voksne hyppigst fra juli til oktober.<\/p>\n<p>Hvorfor er <em>Nuctenea umbratica <\/em>blevet valgt til \u00c5rets Edderkop i Europa?<\/p>\n<p>Der er flere gode grunde: (1) arten er almindelig n\u00e6sten overalt, (2) trods dens skjulte levevis vil de fleste let kunne f\u00e5 den at se n\u00e6r egen bolig, (3) det er en stor art som er let at genkende, og (4) den skulle gerne rette publikums opm\u00e6rksomhed p\u00e5 dens oprindelige habitat, dvs. p\u00e5 gamle d\u00f8de tr\u00e6er med l\u00f8s bark. Det er en truet habitat med mange andre sp\u00e6ndende arter, hvoraf flere (som ikke har kunnet finde erstatningshabitater, fx ved huse) er truede.<\/p>\n<p>I tilknytning til valget af flad hjulspinder som \u00c5rets Edderkop i Europa 2017 skal lyde en opfordring til b\u00e5de publikum og forskere om at bidrage med nye oplysninger om artens udbredelse. Derfor, nyd \u00c5rets Edderkop og hj\u00e6lp os med at kortl\u00e6gge artens forekomst. Send jeres fund med oplysninger om lokalitet og dato samt foto-dokumentation til fugleognatur.dk eller til undertegnede danske kontaktperson.<\/p>\n<p>\u00c5rets Edderkop i Europa v\u00e6lges af 81 arachnologer fra 26 europ\u00e6iske lande. Det ko-ordineres af Naturhistorisk Museum i Wien sammen med det tyske \u2018Arachnologische Gesellschaft\u2019 (AraGes) og European Society of Arachnology (ESA).<\/p>\n<p>Christoph H\u00f6rweg &amp; S\u00f8ren Toft<\/p>\n<h4>Kontakt for Danmark<\/h4>\n<p>Dr. S\u00f8ren Toft, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Ny Munkegade 116, 8000 Aarhus C, E-mail: soeren.toft(a)bios.au.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>\u00c5rets edderkop i Europa 2017<\/p>\n<p>Flad hjulspinder \u2013 <em>Nuctenea umbratica<\/em> (Clerck, 1757)<\/p>\n<p><em>Nuctenea umbratica <\/em>(Clerck, 1757) tilh\u00f8rer familien af \u00e6gte hjulspindere (Araneidae). Familien har 3.095 arter spredt over hele jorden, hvoraf 128 er fundet i Europa (28 i Danmark).<\/p>\n<p><span class=\"ellipsis\">&hellip;<\/span><\/p>\n<div class=\"read-more\"><a href=\"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/?p=2561\">Read more &#8250;<\/a><\/div>\n<p><!-- end of .read-more --><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[106],"tags":[],"class_list":["post-2561","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-spider_of_the_year_2017"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2561","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2561"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2561\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2574,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2561\/revisions\/2574"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2561"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2561"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/european-arachnology.org\/esa\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2561"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}