Myre-efterlignende springedderkop \u2013 Myrmarachne formicaria <\/em> (De Geer, 1778)<\/p>\n Den myre-efterlignende springedderkop Myrmarachne formicaria<\/em> (De Geer, 1778) h\u00f8rer til familien af springedderkopper (Salticidae). Ialt er der kendt 6.089 arter af denne familie, hvoraf 345 findes i Europa. Sl\u00e6gten Myrmarachne<\/em> er representeret ved tre arter i Europa, men kun denne ene art findes i Central- og Nordeuropa. Arten forekommer i flere omgivende lande som Storbritannien, Tyskland, Sverige og Norge, men er f\u00f8rst i 2017 fundet i Danmark \u2013 ved Busene p\u00e5 M\u00f8n.<\/p>\n Myrmarachne formicaria<\/em> er udbredt over det pal\u00e6arktiske omr\u00e5de. Den forekommer oprindeligt i Europa og er introduceret til USA. I \u00d8strig og Tyskland, for eksempel, er den vidt udbredt i lavlandet og i bjergegne op til 800 meter over havniveau. Her ses den mest p\u00e5 varme skr\u00e5ninger. Lokalt kan den v\u00e6re ganske hyppig, og den opfattes generelt ikke som truet.<\/p>\n I mods\u00e6tning til mange andre springedderkopper som har en kraftig kompakt krop (fx zebraedderkoppen), har Myrmarachne formicaria<\/em> en aflang og spinkel krop, ca. 5 – 6.5 mm lang, der meget ligner kroppen af en myre. Forkroppen er orange-brun i grundfarven med noget m\u00f8rkere hoved. Den aflange ovale bagkrop er gul til orange-brun og med sort bagende. Bagkroppen er forbundet med forkroppen ved en tynd stilk svarende til petiolus hos en myre. Benene er gule eller orange med sorte pletter og l\u00e6ngdeg\u00e5ende striber. Det forreste benpar har tv\u00e6rg\u00e5ende m\u00f8rke b\u00e5nd, is\u00e6r er metatarsus (det n\u00e6styderste led) m\u00f8rkt og noget fortykket, s\u00e5 det kommer til at ligne en myres f\u00f8lehorn. Det bageste par \u00f8jne, som hos springedderkopper normalt er ganske sm\u00e5, er her us\u00e6dvanlig store, s\u00e5 de b\u00e5de mht st\u00f8rrelse og position ligner en myres \u00f8jne!<\/p>\n Hunnerne har normalt udviklede munddele, men hos hannerne er disse kraftigt forl\u00e6ngede fremad og affladede. Herved kan man let skelne k\u00f8nnene fra hinanden. Under parringsspillet fremviser hannen sine store k\u00e6ber for hunnen. K\u00e6berne bruges ogs\u00e5 under rituelle kampe hannerne imellem: to hanner st\u00e5r da truende over for hinanden med vidt \u00e5bne k\u00e6ber.<\/p>\n Som andre springedderkopper laver den myre-efterlignende ikke noget fangstnet. I stedet lister den sig ind p\u00e5 sit bytte. Den lever mest p\u00e5 jordoverfladen eller blandt vissent l\u00f8v, som regel i n\u00e6rheden af en af de myrearter den efterligner, fx Myrmica rubra<\/em> eller en af Formica<\/em>-arterne. Den findes i forskellige habitattyper som t\u00f8rre gr\u00e6senge eller varme frugtplantager; den kan dog ogs\u00e5 finde p\u00e5 fugtigere biotoper s\u00e5 som fugtige enge og i tagr\u00f8r.<\/p>\n Den myre-efterlignende springedderkop kan ses \u00e5ret rundt, men er mest aktiv i perioden april \u2013 august. Den ynder at overvintre i tome snegleskaller.<\/p>\n Edderkoppen imiterer b\u00e5de udseende og bev\u00e6gelser hos myrerne, men de spiser ikke myrer. Den jager sm\u00e5 fluer og myg og hyppigt ogs\u00e5 planteskadedyr som bladlus. Edderkoppen kan bev\u00e6ge sig uforstyrret mellem myrerne og har gavn af myrernes aggressivitet, som ogs\u00e5 holder edderkoppens fjender p\u00e5 afstand. Den har s\u00e5ledes relativt f\u00e5 fjender og angribes mindre end andre edderkopper af snyltehvepse, vejhvepse og fugle. Den myre-efterlignende springedderkop er s\u00e5ledes et \u00e6gte eksempel p\u00e5 beskyttelses-mimicry.<\/p>\n Myrernes bev\u00e6gelse efterlignes p\u00e5 forskellig vis i den m\u00e5de edderkoppen g\u00e5r. I stedet for at benytte den typiske \u201crykvise\u201d bev\u00e6gelsesm\u00e5de for springedderkopper, bev\u00e6ger den sig mere myre-lignende med l\u00e6ngere l\u00f8befaser, ofte med sidev\u00e6rts b\u00f8lger som om den f\u00f8lger myrernes duftspor. Desuden benyttes kun tre af de fire benpar til gangen, idet det f\u00f8rste benpar holdes l\u00f8ftet og afs\u00f8ger underlaget, ligesom en myre benytter sine f\u00f8lehorn. Samtidig holdes edderkoppens store fremadrettede \u00f8jne skjult.<\/p>\n I Europa findes to andre sl\u00e6gter af springedderkopper som efterligner myrer: Synageles<\/em> og Leptorchestes<\/em>. Myre-edderkoppen Synageles venator<\/em> er kun 3 – 4 mm long, den findes i Danmark, s\u00e6rlig i den hvide klit langs Vestkysten. Leptorchestes berolinensis<\/em> er af samme st\u00f8rrelse som M. formicaria<\/em>.<\/p>\n Hvorfor er den myre-efterlignende springedderkop valgt til \u00c5rets Edderkop i Europa 2019? Den illustrerer et interessant biologisk f\u00e6nomen i kraft af den myre-efterligning, som omfatter b\u00e5de udseende og bev\u00e6gelsesm\u00e5de. Det er en sp\u00e6ndende m\u00e5de for et dyr at mindske risikoen fra de naturlige fjender.<\/p>\n Ved at v\u00e6lge \u00c5rets Edderkop i Europa \u00f8nsker vi ikke blot at s\u00e6tte lys p\u00e5 en mindre popul\u00e6r dyregruppe, men h\u00e5ber ogs\u00e5 at kunne \u00f8ge kendskabet til artens udbredelse. S\u00e5 derfor: nyd denne sp\u00e6ndende art hvis du tager p\u00e5 ferie i Centraleuropa og hj\u00e6lp os med informationer om dens forekomst (lokalitet og meget gerne foto).<\/p>\n \u00c5rets Edderkop i Europa v\u00e6lges af 83 arachnologer fra 26 forskellige europ\u00e6iske lande. Koordineringen af stemmerne sker ved det Naturhistoriske Museum i Wien, i samarbejde med \u2018Arachnologische Gesellschaft\u2019 (AraGes) og European Society of Arachnology.<\/p>\n Christoph H\u00f6rweg & S\u00f8ren Toft<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" \u00c5rets edderkop 2019<\/p>\n Myre-efterlignende springedderkop \u2013 Myrmarachne formicaria <\/em> (De Geer, 1778)<\/p>\n Den myre-efterlignende springedderkop Myrmarachne formicaria<\/em> (De Geer, 1778) h\u00f8rer til familien af springedderkopper (Salticidae). Ialt er der kendt 6.089 arter af denne familie,<\/p>\n …<\/span><\/p>\n