Stor rovedderkop – Dolomedes fimbriatus<\/em> (Clerck, 1757)<\/p>\n <\/p>\n Den store rovedderkop, Dolomedes fimbriatus <\/em>(Clerck, 1757), tilh\u00f8rer familien af rovedderkopper (Pisauridae), af hvilke der verden over er kendt 356 arter. I Europa forekommer syv arter. Sl\u00e6gten Dolomedes<\/em> er i Europa og Danmark repr\u00e6senteret ved to arter: D. fimbriatus<\/em> og D. plantarius<\/em> (Clerck, 1757). D. fimbriatus<\/em> er kendt fra det meste af Danmark, undtagen Vestjylland og Thy.<\/p>\n Den store rovedderkop har en pal\u00e6arktisk udbredelse. I Central-Europa forekommer den mest i lavlandet op til 800 m over havets overflade; rekorden er fra \u00d8strig med 1250 m o.h.o. Nogle steder kan arten v\u00e6re ganske hyppig. Generelt er den dog blevet sj\u00e6ldnere, da dens foretrukne habitater (t\u00f8rvemoser og mindre skovs\u00f8er) er t\u00f8rret ud eller groet til. D. fimbriatus<\/em> bliver dog endnu ikke anset for truet (r\u00f8dliste 2019: kategori LC = livskraftige populationer). Muligvis kan klimaforandringerne i fremtiden g\u00f8re dem mere truede.<\/p>\n Med en kropsl\u00e6ngde p\u00e5 15-22 mm hos hunner og 10-13 mm hos hanner er den store rovedderkop blandt de st\u00f8rste hjemmeh\u00f8rende arter af edderkopper. Kroppen er kraftig og kompakt. Grundfarven er gulbrun til sortbrun (ungerne gr\u00f8nlige med r\u00f8dbrun tegning p\u00e5 dorsalsiden). Langs begge kroppens sider l\u00f8ber en lys stribe hele vejen fra forrest p\u00e5 hovedet til bagest p\u00e5 bagkroppen. Disse kan dog i sj\u00e6ldne tilf\u00e6lde mangle.<\/p>\n Den store rovedderkop har intet fangstnet men overmander sit byte ved et pludseligt angreb. Den bor langs kanten af stillest\u00e5ende (eller langsomt flydende) ferskvande, mest sm\u00e5s\u00f8er og moser, gerne omgivet af skov. Her sidder den ofte p\u00e5 lur med bagbenene p\u00e5 bredden eller p\u00e5 en plante og med forbenene hvilende p\u00e5 vandoverfladen og venter p\u00e5 vandinsekter, haletudser eller sm\u00e5 fisk. Hele kroppen hviler p\u00e5 vandoverfladen takket v\u00e6re vandets overfladesp\u00e6nding og et tykt lag h\u00e5r p\u00e5 undersiden. Den bev\u00e6ger sig adr\u00e6t p\u00e5 vandoverfladen og kan ogs\u00e5 dykke ned i vandet, fx for at fange et bytte eller slippe fra en fjende. Under dykningen dannes en luftboble omkring kroppen, s\u00e5 edderkoppen er t\u00f8r, n\u00e5r den igen kommer op til overfladen.<\/p>\n Parringen foreg\u00e5r i maj-juni. Fra slutningen af juni kan man se hunner, som b\u00e6rer p\u00e5 den store (ca. 1 cm i diameter) \u00e6gs\u00e6k med op til 1000 \u00e6g. Hunnen b\u00e6rer \u00e6gs\u00e6kken i munddelene (ikke h\u00e6ftet til spindevorterne som hos jagtedderkopperne!). Kort f\u00f8r ungerne forlader \u00e6gs\u00e6kken, h\u00e6nges denne op i et s\u00e5kaldt ammespind, som dannes i s\u00f8bredsvegetationen. Her vogter hun de nykl\u00e6kkede unger i en periode, inden de spredes i omgivelserne. Hunnen kan evt. senere lave endnu en \u00e6gs\u00e6k, men den vil s\u00e5 v\u00e6re mindre og med f\u00e6rre \u00e6g. Ungeudviklingen tager to \u00e5r: ungerne overvintrer f\u00f8rste gang i et tidligt stadie og anden gang som subadulte, dvs de har kun et enkelt hudskifte tilbage, inden de bliver voksne tidligt i maj m\u00e5ned. Unge individer kan derfor findes i hele den aktive periode (fra marts\/april til oktober\/november), voksne hunner fra maj til august\/september, mens voksne hanner kun ses i maj til juni\/juli.<\/p>\n I Mellemeuropa (samt nogle f\u00e5 steder i Danmark, specielt Nord\u00f8st-Sj\u00e6lland) findes endnu en art, Dolomedes plantarius<\/em>, som ligner D. fimbriatus<\/em> af udseende (dog ofte uden de lyse striber langs siderne) og st\u00f8rrelse (hanner 10-16 mm, hunner 13-20 mm). Den forekommer ogs\u00e5 i samme typer habitat, men synes dog at foretr\u00e6kke lidt st\u00f8rre s\u00f8er og moser. Den f\u00e6rdes endnu mere p\u00e5 vandfladerne og kr\u00e6ver \u00e5bne solbeskinnede bredder for at kunne formere sig. Voksne hunner af arten forekommer fra april til september, men er overalt sj\u00e6lden. De to arter kan kun skelnes med sikkerhed ved at se p\u00e5 k\u00f8nsorganerne i mikroskop. D. plantarius<\/em> anses for truet i Danmark (r\u00f8dliste 2019: kategori VU = s\u00e5rbar).<\/p>\n <\/p>\n Den store rovedderkop er en \u201dikonisk\u201d art ikke blot p\u00e5 grund af sin st\u00f8rrelse (Danmarks st\u00f8rste hjemmeh\u00f8rende edderkop) og markante udseende, men ogs\u00e5 i kraft af dens bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige tilpasninger til livet p\u00e5 vandoverfladerne. Dens habitat er i stigende grad truet af udt\u00f8rring og \u201cudvikling\u201d af v\u00e5domr\u00e5der. I Danmark er den v\u00e6sentligste trussel nok den stigende tilgroning af moser.<\/p>\n Med udn\u00e6vnelsen af \u00c5rets Edderkop \u00f8nsker vi ikke blot at kaste lys p\u00e5 en interessant men ikke s\u00e6rlig \u201cpopul\u00e6r\u201d dyregruppe, men ogs\u00e5 at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 truslerne mod dyrenes naturlige levesteder. Vi vil ogs\u00e5 gerne opmuntre alle til at bidrage til kendskabet til arternes udbredelse; man kan indsende fotos og anden information (lokalitet, dato, antal, k\u00f8n mv) til Naturbasen (www.fugleognatur.dk<\/a>). Vi \u00f8nsker alle held med at opleve den store rovedderkop i 2020!<\/p>\n \u00c5rets Edderkop i Europa v\u00e6lges af 83 arachnologer fra 26 europ\u00e6iske lande. Valget koordineres af Naturhistorisk Museum i Wien i samarbejde med det tyske Arachnologische Gesellschaft (AraGes) og European Society of Arachnology (ESA).<\/p>\n <\/p>\n Christoph H\u00f6rweg & S\u00f8ren Toft<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" \u00c5rets edderkop i Europa 2020<\/p>\n Stor rovedderkop – Dolomedes fimbriatus<\/em> (Clerck, 1757)<\/p>\n <\/p>\n Den store rovedderkop, Dolomedes fimbriatus <\/em>(Clerck, 1757), tilh\u00f8rer familien af rovedderkopper (Pisauridae), af hvilke der verden over er kendt 356 arter.<\/p>\n …<\/span><\/p>\nHvorfor er den store rovedderkop valgt til \u00c5rets Edderkop i Europa?<\/h5>\n