Året edderkop i Europa 2007
Sand-graveedderkoppen – Arctosa cinerea (Fabricius, 1777)
Med en kropslængde for hanner på 12-14 mm og for hunner på 14-17 mm er sandgraveren en af Europas største jagtedderkopper. De særligt hos hannerne kontrastrige lyse og mørke (grå-brune eller gul-grå) tegninger gør dem næsten umulige at se, når de sidder stille på det sandede eller grusede underlag de lever på.
I Danmark findes arten udelukkende på beskyttede, sandede kyster langs de indre farvande, mangler således langs den jyske vestkyst; men i Europa er den særligt knyttet til sandede flod- og søbredder; sekundært har den spredt sig til grusgrave. I alle tilfælde forekommer den på åbne, ikke vegetationsdækkede sandflader, fx regelmæssigt oversvømmede strande og flodbredder, habitater som fra naturens side er meget forstyrrede og dynamiske levesteder. Derfor har udretning af floder og regulering af søer i Europa gennem de seneste årtier i mange egne resulteret i artens lokale uddøen.
Arten er aktiv i perioden marts – november. Den lever i silkeforede huler i sandet, gerne inden for få meter fra vandkanten. Hulerne er formet som 15-25 cm dybe, lodrette rør hvis ydre åbning måler 1-1,5 cm i diameter. Indgangen til disse huler er ofte skjult under sten eller et stykke opskyllet træ eller lignende med åbningen vendt mod vandet. Emil Nielsen beskriver i ”De danske edderkoppers biologi” (1928) hvordan edderkoppen skjuler hulens åbning ved at tilspinde den med silke samt dække silketæppet med sand. Dette gøres ved at dyret henter sand fra hulens bund og presser sandet gennem tæppet. Hulen forlades når de om natten går på jagt efter biller, græshopper, fluelarver og andre edderkopper. Fra juni – august vogter hunnen ægkokonen. Som hos andre jagtedderkopper bærer hunnen denne fastspundet til sine spindevorter, og senere, når ungerne er klækket fra æggene, lever de en kort tid på moderens ryg. Ungerne bliver selvstændige og kommer frem fra moderens hule i august – oktober, overvintrer, og udvikler sig til voksne dyr i løbet af det følgende år. De overvintrer så endnu en gang, inden de parrer og formerer sig efter i alt to års forløb. Som resultat af dette udviklingsmønster kan man finde voksne dyr hele året rundt. Før overvintringen vandrer de 10-15 meter længere vok fra vandkanten og danner her en særlig overvintringshule, som er bedre beskyttet mod oversvømmelse. Skulle der forekomme oversvømmelse i sommerperioden forsegles hulens åbning med silke som holder vandet ude; dyret kan overleve lang tid i hulens luftlomme. Sand-graveederkoppen forekommer over hele Europa fra Middelhavet til Skandinavien og østpå langt ind i Sibirien.
Yderligere oplysninger om Årets Edderkop i Europa, herunder information om tidligere års udpegede arter inkl. deres udbredelse, kan finde på hjemmesiden for det tyske Arachnologische Gesellschaft: http://arages.de/publikationen/nachweiskarten/
Martin Kreuels & Søren Toft
